Forside

Om kurset

Undervisning

Program

Praktisk

Kontakt

Tilmelding

 
 

Om kursets undervisere og de enkelte fags indhold

Foto med Henrik Schurmann

Henrik_sorthvid

På kurset får du mulighed for at lege med foto og billedkompositioner, hvad enten du er øvet eller ny begyndere. Du lærer, hvorledes fotografen kan ændre perspektiv og motiv ved at vælge forskellige optagelsessteder. Vi går tæt på og langt fra og ser, hvordan Kronborg altid imponerer. Vi fotograferer også slottets fine detaljer, udhuggede figurer og udskæringer på døre. Fotokurset giver på en ny måde deltagerne indblik i, hvor fantastisk et renæssanceslot Kronborg er. Læs om Henrik Schurmann på www.henrikschurmann.dk

Henrik_insp

Perspektivtegning med Hanne Fabricius.

HF

Det kan være sjovt, at lege med perspektivtegning. På kurset arbejder vi med almindelig perspektivtegning i Dansesalen, fugle-perspektiv fra tårnet og frøperspektiv fra voldgraven. Perspektivtegning var nyt og spændende i renæssancen, hvor de første fagbøger om dybde i billeder udkom. Det var fortrinsvis kunstnere og arkitekter, der arbejdede med forsvindingspunkter i billeder målrettet kirke og fyrster. Vi genfinder nogle af disse på Kronborg.

Kurset ledes af ledes af Hanne Fabricius, som har flere års erfaring fra undervisning i projektions- og perspektivtegning på Skolen for Boligindretning (nu Danmarks Designskole). Læs på www.fabriciusdesign.dk

Skulptur med Malene Bjelke

Malene_portraet

På denne workshop vil vi arbejde med de stenmasker og gargoyles/vandspy, der findes i rige mængder på Kronborgs facader. Bag disse gemmer sig gamle myter, fortællinger og overtro, som vi vil dykke ned i.

På værkstedet vil vi tage udgangspunkt i disse ansigter, afkode opbygning, symmetri og materiale og ”oversætte” dette til vores egne skulpturer. Vi arbejder i uhøjtidelige materialer: Flamingo, lim, stof, pap, lister og fiberbeton.
Malene Bjelke er billedhugger med mange års baggrund som scenograf indenfor teater. Læs om Malene Bjelke på www.malenebjelke.dk

MAlene_insp

Smykkedesign med Mai-Mai Ulrich

Mai_cirkel

På kurset kommer du til at designe og fremstille dit eget smykke i metal, bronze, messing, kobber og måske sølv. Motiver og detaljer fra dine fotos og tegninger fra Kronborg bruges som inspiration til design af et smykke. Prøv kræfter med at save, forme, hamre og pudse og  få en helt unik broche, halssmykke eller et par øreringe.

Kurset ledes af Mai-Mai Ulrich, designer og smykkekunstner med mange års undervisningsbaggrund på Danmarks Designskole og DTU og med egen smykkeproduktion og brand. Læs mere om Mai-Mai Ulrich på www.maimaihandmade.dk og Instagram.

Mai_ny

Collage med Flemming Stensballe

FLemming_portræt

Genbrugsmaterialer fundet omkring Kronborg anvendes på denne workshop i collager. Som kursusdeltager lærer man selv at fremstille collage ud fra de materialer og værktøj, der bliver stillet til rådighed og inspiration fra omgivelserne. Tilsammen skaber de et spændende udtryk, som vi på kurset skal arbejde med og gennemgå.

Flemming Stensballe har i mange år arbejdet med co llage og genbrug i skulpturelle objekter og i malerier. Læs mere om Flemming Stensballe på www.flemmingstensballe.dk og Instagram.

Sten_sepia

Tekstiltryk med Katja Bie

Katja_mini

Tryk nye puder til sofaen eller din egen unikke T-shirt, med motiver fra Kronborg slot.
På denne workshop skal vi arbejde med serigrafisk rammetryk på tekstiler. 
Der vil være nogle færdige rammer med ornamentik og motiver af slottet, som du kan sammensætte på forskellige måder. Du medbringe selv de tekstiler, du gerne vil trykke på.

Kurset afholdes af Katja Bie, som er udannet tekstildesigner på Kunstakademiets Designskole og har firmaet Storytelling Textiles. Læsmere www.storytellingtextiles.dk

Katja_inspiration