Kursusprogam

Undervisningen er baseret på en kreativ blanding mellem korte oplæg, træning og frivillige småopgave indenfor de forskellige kunstneriske fagdiscipliner. Anerkendte kunstnere og designere fra Kronborg Gallerierne, står for undervisning.

Første kursusdag, mandag

Efter introduktion til kurset og formiddagskaffe, byder Nationalmuset på guidet tur til ”Det skjulte Kronborg”, hvor vi ser steder, publikum ikke plejer at komme. Efter frokost opdeles gruppen i henholdsvis a. fotohold og b. perspektivhold. Eftermiddagens undervisning foregår på skiftende steder på bastioner, i slotsgård sale og rum. Inspirationer, foto og skitser fra første dag vil siden blive brugt, som grundlag for kreative fortolkninger i forskellige workshops.

Anden kursusdag, Tirsdag

Hver kursusdag starter fælles med en kort: "Dagens Kultur-fugl", hvor kursets undervisende kunstnere på skift fortæller lidt om spændende historiske fokuspunkter på Kronborg, de selv har brugt i værker. Resten af formiddagen fortsætter foto- og perspektivholdet. Efter hyggelig picnic på volden splittes vi i workshops grupper på ca. 4-6 personer. Resten af eftermidagen og næste formiddag eksperimenteres der videre med egne inspirationer i Collage, Skulptur, Tekstiltryk og Smykkekunst på forskellige værksteder i Kronværksbyen.  

Tredie kursusdag, onsdag

Efter morgenmødet fortsætter arbejdet i de forskellige workshops frem til frokost. Siden bytter vi, så fotoholdet får perspektivtegning og omvendt. Undervisningen mellem de to hold er integreret, så man f.eks. benytter print af egen fotos i perspektivtegning og omvendt, tager foto af egne perspektivvinkler.   

Fjerde kursusdag, torsdag

Efter morgenmødet fortsætter holdene på de forskellige kunstværksteder frem til frokost. Om eftermiddagen bliver der mulighed for at skifte til den andet af de tilvalgte workshopsfag.

Sidste kursusdag, Fredag 

Efter morgenmødet fortsætter arbejdet i de forskellige workshops frem til frokost. Undervisningen slutter med en frivillig pop-up udstilling af kursisternes værker. Kurset afrundes med en festlig frokost, hvor der vil være mulighed for at smage lækre renæssanceretter med udsigt til Kronborg.

 

   
Flemming_portraet Værk af Flemming Stensballe